EU-Kommissionen har fremlagt en ny handlingsplan med næsten alle de rigtige ord om cirkulær økonomi. Men europæiske miljøbevægelser kræver bindende mål for reduktion af ressourceforbruget, for at øget genanvendelse ikke skal drukne i fortsat vækst.

Af Finn Kjeller

Europa-Kommissionen præsenterede den 11. marts 2020 en ny handlingsplan for cirkulær økonomi. Handlingsplanen skal udgøre en stor del af EU’s indsats for målsætningen om at opnå CO₂-neutralitet i 2050 og er en topprioritet i den såkaldte ”Europæiske Green Deal”.

Handlingsplanen er spækket med grønne erklæringer om at gøre op med det lineære mønster – “udvind-producér-forbrug-smid væk” – og ”fremskynde overgangen til en regenerativ vækstmodel, der giver planeten mere tilbage, end der forbruges”.

Planen har imidlertid fået en kølig modtagelse af den europæiske miljøbevægelse Friends of the Earth Europe, som i Danmark udgøres af NOAH. Bevægelsen beskylder EU-Kommissionen for at gå uden om den varme grød, for selv om der er en del positive initiativer, i forhold til hvordan vi producerer, forbruger og behandler brugte ting, glider den af i forhold til det galopperende overforbrug af ressourcer.

Løfter om stærkere tiltag mod ressourcekrisen

EU kom med sin første handlingsplan for cirkulær økonomi i 2015, men materialeforbruget og affaldsproduktionen er fortsat med at vokse. Den årlige affaldsproduktion fra alle økonomiske aktiviteter i EU udgør 2,5 mia. ton eller 5 ton pr. indbygger om året. Elektrisk og elektronisk udstyr er fortsat en af de hurtigst voksende affaldsstrømme i EU med en årlig vækstrate på 2 %.

Samtidig går næsten 90 % af materiale-ressourcerne tabt efter deres første anvendelse, fremgår det af de seneste tal fra Eurostat.

På verdensplan forventes forbruget af materialer såsom biomasse, fossile brændstoffer, metaller og mineraler at blive fordoblet i løbet af de næste 40 år. Forbruget af plast forventes at blive fordoblet på blot 20 år.

Den nye handlingsplan skærper ambitionerne markant i forhold til EU’s tidligere vedtagelser, og mange af den dens 35 indsatsområder har været efterlyst af miljøbevægelser i årevis.

F.eks. skal der i 2021 fremlægges ny EU-lovgivning for at gøre produkter mere bæredygtige, herunder forlænge produkters levetid, lette reparation, begrænse engangsartikler, forbyde destruktion af usolgte varige forbrugsgoder og fremme udlejning af produkter. Man vil sætte ind over for nogle af de produktgrupper, der belaster miljøet mest, navnlig tekstiler, elektronik, batterier, byggeri og emballage.

Meget vil imidlertid afhænge af den konkrete udformning af de kommende regler. Djævelen er i detaljen, og erfaringen viser, at de europæiske erhvervslobbygrupper har gode muligheder for at svække og forhale miljølovgivning i EU-systemet.

Cirkulær økonomi som middel til vækst

”Nu må EU-institutionerne og -regeringerne omsætte disse løfter til lovgivning for at sikre en absolut reduktion af drivhusgasudledningerne og ressourceforbruget,” siger Stephane Arditi fra European Environmental Bureau (EEB), en europæisk paraplyorganisation for miljøbevægelser (i Danmark bestående af Danmarks Naturfredningsforening og Rådet for Grøn Omstilling).

Chancerne for, at det sker, svækkes af, at EU-Kommissionen viger tilbage fra at opstille mål for reduktion af det samlede ressourceforbrug og for reduktion af den samlede affaldsproduktion.

“Forslaget sætter kryds i næsten alle bokse, men sætter ikke udtrykkeligt ind over for Europas overforbrug af ressourcer,” siger Stephane Arditi. ”Uden bindende mål på EU-plan risikerer regeringerne at tabe fremdrift og forsømme det grundlæggende mål om at reducere vores forbrugs fodaftryk.”

I en foreløbig version indeholdt handlingsplanen ganske vist et mål om at reducere EU’s såkaldte ”materiale-fodaftryk”, dvs. den samlede mængde råstoffer, som udvindes rundt om i verden for at fremstille de produkter og ydelser, der forbruges i EU.

Men i den endelige version er denne ambition udvandet og omfatter kun en hensigtserklæring om at se nærmere på ressource-fodaftryk som led i overvågningen.

EU-Kommissionen vil altså ikke forpligte sig til at sætte mål for at reducere ressourceforbruget. Derimod vil man gerne sætte mål for en fordobling af andelen af ”sekundære materialer” i økonomien inden 2030 – med andre ord: sikre mere input til fortsat økonomisk vækst.

EU-Kommissionen betoner i indledningen til handlingsplanen, at ”anvendelse af principperne for cirkulær økonomi” ifølge en ny undersøgelse ”har potentiale til at øge EU’s BNP med yderligere 0,5 % frem mod 2030 og til at skabe 700.000 nye arbejdspladser”, og at det for EU’s produktionsvirksomheder kan ”bidrage til at øge deres rentabilitet og samtidig beskytte dem mod prisudsving i råmaterialerne”.

Kræver fokus på forbruget

Den udlægning af ”cirkulær økonomi” kritiseres skarpt af Friends of the Earth Europe:

”Von der Leyen-Kommissionens plan for en cirkulær økonomi er ude af trit med, at vi står i en planetarisk nødsituation. Ligesom den tidligere plan vil den ikke reducere ressourceforbruget, for den er skrevet for at tilfredsstille kravene om endeløs økonomisk vækst frem for menneskenes og naturens behov. Vores overforbrug af ressourcer smadrer miljø og lokalsamfund verden over, og i stedet for at sætte mål for at reducere dette, har Kommissionen stukket hovedet i jorden og kun lovet at ’overvåge’ vores forbrug,” kommenterer Meadhbh Bolger.

Friends of the Earth Europe minder om, at ressourceforbrug og -forarbejdning forårsager over 90 % af verdens tab af biologisk mangfoldighed og omkring halvdelen af de globale drivhusgasudledninger, og at EU’s forbrug svarer til, hvad der ville kræve 3 jordkloders ressourcer. ”Derfor er det absurd, at det ikke står centralt i planen at få nedbragt det absolutte forbrug,” siger Meadhbh Bolger.

På elektronikområdet har EEB påpeget, at den nye EU-handlingsplan ”ikke forholder sig til behovet for at reducere det samlede fodaftryk fra digital teknologi, datacentre og Internet of Things”.

Afgørende at sætte reduktionsmål

Vi er nødt til at planlægge en reduktion af ressourceforbruget og affaldsproduktionen. Det er budskabet i et papir fra februar 2020 udarbejdet i fællesskab af Friends of the Earth Europe (FoEE), European Environmental Bureau (EEB) og forskere ved instituttet for økologisk økonomi ved Wiens Universitet (WU).

I papiret opfordrer de EU-Kommissionen til at indarbejde et mål om at halvere EU’s samlede materiale-fodaftryk inden 2030 og et mål for at lægge loft over affaldsmængden per indbygger. Mål, som EU-Kommissionen altså har valgt ikke at skrive ind i handlingsplanen for cirkulær økonomi.

”Kun med en mindre og langsommere cirkel af materialegennemstrømning vil vi kunne holde os inden for de økologiske grænser og et sikkert råderum,” skriver FoEE, EEB og WU-forskerne.

”I stigende grad markedsføres økonomiske aktiviteter på forskellige niveauer som cirkulære, men de er ofte opsplittede. Og i praksis er det vanskeligt at vurdere, hvorvidt de erstatter forbrug, der ellers ville have fundet sted, og om de leverer nogen håndgribelige ressourcebesparelser. Samlet set må det underliggende sigte med cirkulære aktiviteter være en reduktion i det absolutte ressourceforbrug. Derfor er det afgørende at begynde at måle og sætte mål for reduktion af ressourceforbruget.”

I 2015 var EU’s fodaftryk på 13,7 ton pr. indbygger. Papiret anbefaler et mål om halvering til 6,8 ton i 2030 via 11 ton i 2025. Målene skal opdeles i specifikke mål for de enkelte materialegrupper, f.eks. biomasse, fossile brændsler, metaller og ikke-metalliske mineraler. Højere måltal kan fastsættes for de ressourcer, hvis udvinding og brug er mest miljøbelastende.

Samtidig foreslås det at supplere materiale-fodaftrykket med fodaftryks-indikatorer for drivhusgasser, arealanvendelse og vand, for at sikre et helhedssyn på forbruget af naturressourcer.

Løftestang for forandring

Papiret fremhæver Holland, der som det hidtil eneste EU-land har sat et officielt mål for ressourceanvendelsen. Den hollandske regering fastlagde i 2016 et mål om inden 2030 at opnå 50 procents reduktion af forbruget af primære råstoffer (fossile brændsler, metaller og andre mineraler) inden 2030.

For papirets forfattere er det dog vigtigt også at inddrage de biologiske ressourcer og at udfolde mulighederne i at fastsætte mål for reduceret ressourceforbrug.

”Det overordnede mål kan potentielt også viderefordeles mere systematisk efter samfundsmæssige behov (boliger, ernæring, mobilitet, fritid…) og på mikroniveau efter produkter/tjenesteydelser.”

”Målet vil fungere som en løftestang for tiltag for bl.a. udvidelse af produkters levetid, genbrug, redesign, reparation, genfremstilling, genvinding og andre ressourceeffektive og cirkulære mønstre. Det vil bringe dem sammen med henblik på det fælles mål om reduktion af ressourceforbruget. Reduktion bør stå i centrum for alle planlagte EU-strategier og -lovgivninger, herunder de kommende strategier for tekstiler og byggeri – f.eks. hvordan vi kan reducere vores beklædnings-fodaftryk (tøj laves af biomasse og/eller fossile brændsler), bl.a. ved at vedtage stærke foranstaltninger vendt mod fast fashion.”

Loft over affaldet

Som den anden del af at ”gøre cirklen mindre” foreslår de to miljøbevægelser og forskerne fra Wiens Universitet et loft over den samlede årlige affaldsmængde. Hidtil har affaldspolitikken fokuseret på genvinding, altså genanvendelse af affaldsmaterialer, men genvinding kræver i sig selv energi og ressourcer og er i mange tilfælde mangelfuld eller umulig. Derfor er forebyggelse af affald afgørende, og netop det vil et loft over affaldsproduktionen sætte fokus på.

Et bindende EU-mål skal angive et maksimalt niveau for affald fra såvel erhvervsliv som husstande, målt i kg per indbygger per år. Vel at mærke den samlede mængde affald – ikke kun det, der er tilbage efter sortering. EU-Kommissionens handlingsplan nævner et mål om at halvere affaldsmængden, men det gælder kun det kommunale affald og kun den del, der ikke er sendt til genvinding.

Inden for det samlede mål lægger papiret op til, at der fastsættes specifikke mål for nøglesektorer som mad-, byggeri-, elektronik- og emballageaffald samt farligt affald. ”Disse mål vil presse politikudviklingen i den rigtige retning for at reducere affaldet – politikker såsom forbud mod unødvendig emballage eller mod destruktion af usolgte materialer i detailhandelen, højere moms på engangsartikler og krav om minimums-levetid og mulighed for at reparere varige forbrugsgoder.”

Endelig opfordrer papiret til, at der bliver oprettet et særligt råd med de forskellige interessenter, som skal overvåge udviklingen hen imod målene.

Læs mere:

• European Environmental Bureau
• Friends of the Earth Europe
• A circular economy within ecological limits – papir fra Friends of the Earth Europe, European Environmental Bureau og økologiske økonomer ved Wiens Universitet 
• Circular Economy Action Plan – EU-Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi (pdf)

Artiklen er oprindelig bragt i Socialistisk Information.