»Cirkulær økonomi« er efterhånden brugt af både miljøfolk og regeringer, EU, store selskaber og arbejdsgiverforeninger. Er »cirkulær økonomi« blevet indlemmet i en »grøn vækst«-dagsorden?

Det spørgsmål har vi stillet Maria Reumert Gjerding, Enhedslistens ordfører for miljø og grøn omstilling, og hendes svar lyder:

– For rigtig mange virksomheder og regeringer rimer cirkulær økonomi helt fint på »grøn vækst«. Men jeg mener bestemt ikke, at vi af den grund skal afskrive begrebet cirkulær økonomi og lade grøn vækst-dagsordenen tage patent på det. Tværtimod er det vores opgave at vise, at cirkulær økonomi også handler om et opgør med vækstbegrebet og om, at vi skal leve inden for vores klodes rammer og begrænsninger.

Kollektive ejerformer

Hvad ligger der i begrebet for Enhedslisten?

– For Enhedslisten består cirkulær økonomi af to vigtige dele. For det første er der den mere tekniske del, som dybest set handler om, at vi bliver bedre til at passe på vores ressourcer, og at vi skal bruge dem igen og igen i stedet for at smide dem ud.

– For det andet består begrebet af et opgør med det eksklusive ejerskab, der er så udbredt i dag. Hvorfor skal hver enkelt husstand eller familie f.eks. eje en græsslåmaskine, der kun bruges få gange om ugen? I virkeligheden er det jo ikke ejerskabet, men funktionen, der er det vigtige for de fleste mennesker.

– Derfor skal vi tænke i nye, kollektive ejerformer, hvor vi ejer ting og sager i fællesskab, og hvor det vigtige er, at vi har adgang til de ting, vi skal bruge, når vi skal bruge dem. Delebilsordninger er jo et godt eksempel, men også fælles værktøjskælder i boligforeningen eller offentlige værktøjsbiblioteker, legetøjsbiblioteker eller tøjbiblioteker er en del af fremtidens cirkulære økonomi.

Hjemtagning af produktion

Hvad skal der til, for at cirkulær økonomi bliver normen i samfundet?

– Der skal grundlæggende holdningsændringer til. Blandt andet skal vi tænke meget mere i kollektivt ejerskab, eller at vi lejer produkter af producenten i stedet for at købe dem. På den måde vil produktet og de ressourcer, det indeholder, stadig være i producentens ejerskab. Hvis man så f.eks. vil have en ny sofa eller et nyt køleskab, så afleverer man produktet tilbage og lejer et nyt. Det gør det langt nemmere for virksomheden at genanvende de ressourcer, der er i produktet.

– Men det kræver også, at stort set alle de produkter, vi omgiver os med i dag, skal designes til genanvendelse, dvs. til at kunne skilles ad i rene fraktioner af råmaterialer. Det vil også kræve, at vi henter rigtig meget af den produktion, vi i dag har udliciteret til Kina eller andre lavtlønslande, tilbage til Danmark eller vores nabolande.

Slut med planlagt forældelse

Hvad er de vigtigste reformkrav at stille over for affald, indbygget forældelse, ressourcespild og ‑udtømning?

– Vi må stille ekstremt skrappe krav til, at virksomhederne skal genopfinde deres produkter ud fra tanken om, at ingen ressourcer må gå til spilde. Alle materialer i et produkt skal kunne genbruges, uden at materialets kvalitet forringes. Det skal selvfølgelig ledsages af et omfattende producentansvar, hvor producenten har ansvar for ressourcerne i produktet og for, at de kan genanvendes.

– Derudover må vi stille skrappe krav til virksomhedernes ressourceforbrug. I en verden, hvor ressourcerne bliver knappe og skal deles retfærdigt mellem klodens mennesker, er der grænser for, hvor meget den enkelte virksomhed, nation eller borger retmæssigt kan lægge beslag på.

– Planlagt forældelse burde være blevet forbudt for længst på en klode, der er ved at løbe tør for en række vigtige ressourcer. Og selvfølgelig er det et helt centralt element i omstillingen at stille krav om lange holdbarhedsgarantier.

Kommunal produktion og service

– Et aktuelt reformkrav er også at give kommunerne muligheder for at etablere virksomheder, der kan engagere sig i omstillingen til den cirkulære økonomi. Det kan f.eks. være ved at etablere produktionsvirksomheder, der kan understøtte lukkede materialestrømme. Og ved at udbyde »cirkulære services«, f.eks. deleservices, leasing af produkter og reparationsværksteder.

– Kommunerne skal også have bedre muligheder for at igangsætte samarbejde mellem det offentlige og private, f.eks. for at oparbejde materialestrømme fra udsorteret affald, som i dag eksporteres til udlandet.

Politiske resultater og tilbageslag

– Under Thorning-regeringen fik Enhedslisten sat flere aftryk i forhold til at fremme cirkulær økonomi, fortæller Maria Reumert Gjerding og peger bl.a. på grøn omstillingsfond og grønne omstillingslån til virksomheder, et datingsite for virksomheder, hvorigennem affald fra en kan blive råstof for en anden, og en pulje til grønne ildsjæle, som støtter tøjbiblioteker, byttemarkeder, reparation af møbler og meget mere.

Under Venstre-regeringen går det klart den anden vej:

– Mange af de resultater, Enhedslisten skabte under den tidligere regering, har denne regering rullet tilbage. Det gælder også initiativerne til cirkulær økonomi.

Hvad kunne Enhedslisten ikke komme igennem med over for Thorning-regeringen?

– Det kunne man vel næsten skrive en bog om. I forhold til cirkulær økonomi er det da helt klart, at Thorning-regeringen så cirkulær økonomi som noget, der gør danske virksomheder mere konkurrencedygtige, hvorimod Enhedslisten ser det som en omstilling, der kan bære kimen til en grundlæggende anden økonomi.

 

Artiklen er oprindelig bragt i Solidaritet – uafhængigt socialistisk magasin, nr. 7, april 2016.