Forfatterne i bogen om økosocialisme

Søren Kolstrup

Søren Kolstrup

Søren Kolstrup er ph.d. i historie og samfundsforhold og har været lektor ved Center for Velfærdsstatsforskning på SDU og formand for Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie.

Han var 1998-2001 folketingsmedlem og miljøordfører for Enhedslisten.

Han har skrevet bøger om arbejderbevægelsen, Polen og velfærdsstatens rødder, bl.a. Den danske velfærdsmodel 1891- 2011 – sporskifter, motiver, drivkræfter (Frydenlund, 2014).


Richard Smith

Richard Smith er økonomihistoriker i USA. Han er ph.d. fra University of California Los Angeles, hvor han skrev afhandling om overgangen til kapitalisme i Kina, og har haft forskerstillinger ved East-West Center i Honolulu og Rutgers University.

Han har udgivet Green Capitalism: The God that Failed (WEA Books, 2015) og har skrevet om Kina, kapitalismen og det globale miljø m.m. i New Left Review, Monthly Review, The Ecologist, International Journal of Ecological Economics and Statistics, Real-World Economics Review og Adbusters magazine.


Daniel Tanuro

Daniel Tanuro er uddannet agronom og debattør i Belgien, hvor han bl.a. skriver i La Gauche. Han er forfatter til bl.a. L’impossible capitalisme vert (La Découverte, 2010 – i engelsk version Green Capitalism: why it can’t work, Merlin Press, 2013) og Trop tard pour être pessimistes! Écosocialisme ou effondrement (Textuel, 2020). Læs mere af Tanuro her og på Solidaritet.dk.


Michael Löwy

Michael Löwy er sociolog og filosof i Frankrig, oprindelig Brasilien. Han er tidligere forsker ved det franske nationale forskningscenter CNRS og underviser ved École des hautes études en sciences sociales (EHESS) i Paris. Han har skrevet bøger om Karl Marx, Che Guevara, befrielsesteologi, György Lukács, Walter Benjamin, Lucien Goldmann og Franz Kafka. Han er medlem af redaktionen for bl.a. Actuel MarxContreTemps og Écologie et Politique.


Pat Devine

Pat Devine er en engelsk politisk økonom. Han studerede filosofi, politik og økonomi (PPE) ved Balliol College, Oxford, og underviste i økonomi i mange år ved University of Manchester. Han har skrevet mange artikler om inflationsteori, Storbritanniens politiske økonomi efter 1945, økologisk økonomi og deltagerbaseret planlægning gennem forhandlet koordination. Hans bog Democracy and Economic Planning: The Political Economy of a Self-governing Society kan bl.a. købes hos Saxo.


Asbjørn Wahl

Asbjørn WahlAsbjørn Wahl har en samfundsvidenskabelig og journalistisk baggrund og har i over 30 år arbejdet inden for norsk og international fagbevægelse. Han har bl.a. været daglig leder i den brede alliance For velferdsstaten, rådgiver i Fagforbundet, norsk LO’s største forbund og medlem af det globale råd for Trade Unions for Energy Democracy (TUED).

Han har skrevet artikler om samfundsspørgsmål, politik og fagbevægelse både i Norge og internationalt og udgivet bogen Velferdsstatens vekst – og fall? (Gyldendal Norsk Forlag, 2009) – i engelsk version The Rise and Fall of the Welfare State (Pluto Press, 2011).


Nathalie Guay

Nathalie Guay fra Canada har en kandidatgrad i geografi fra Université du Québec i Montréal og har i såvel forskning som handling beskæftiget sig med de sociale fora og den globale alternativbevægelse. Hun har været ansvarlig for internationale relationer i Confédération des syndicats nationaux, den største faglige sammenslutning i Québec, og har arbejdet med miljø og bæredygtig udvikling, oprindelige folk, fornyelse af fagbevægelsen, egnsudvikling og alternative bevægelser.


Lars Henriksson

Lars Henriksson YouTube

Kort klip med Lars Henriksson, der præsenterer sin bog “Slutkört” på svensk bogmesse.

Lars Henriksson er fagligt aktiv, freelanceskribent og debattør i Sverige. Han har i mange år arbejdet på Volvos bilfabrik i Torslanda, Sverige. Han har været fagligt aktiv i det svenske metalarbejderforbund og medudgiver af fabriksavisen Kvasten.

Han har skrevet bogen Slutkört (Ordfront, 2011), skriver i avisen Internationalen og har en blog på bilpolitik.wordpress.com.